Skal mænd og kvinder med KOL behandles ens?

Kvindernes Internationale Kampdag giver anledning til at se nærmere på, om mænd og kvinder har lige adgang til den rette behandling. KOL har traditionelt været en mandesygdom, men siden 1980 er dødeligheden hos patienter med KOL steget hurtigere blandt kvinder end mænd¹. Og i perioden 2007-21 er flere kvinder end mænd årligt døde af KOL². Opfattelsen af KOL som en mandesygdom kan bidrage til forsinket diagnose hos kvinder med luftvejsproblemer.

KOL rammer kvinder hårdere og tidligere

Kvindelige rygere har et betydeligt hurtigere fald i lungefunktion end mænd³ og mister lungekapacitet i en yngre alder, på trods af senere rygestart og færre pakkeår sammenlignet med mænd med samme lungefunktion⁴. Kvinder er også betydeligt overrepræsenterede (2/3) i gruppen af ikke-rygere, der udvikler KOL⁵. Kvinder er 50 % mere tilbøjelige til at blive indlagt med KOL-relaterede symptomer⁶ og har flere eksacerbationer⁷.  Og flere kvinder end mænd dør årligt af KOL i Danmark².

Forskellige komorbiditeter hos mænd og kvinder

Mens mænd med KOL er mere tilbøjelige til at have diabetes (type I og II), nedsat nyrefunktion og hjerte-kar-sygdomme, så er astma, osteoporose, knoglebrud, depression, angst, gigt og rhinitis hyppigere blandt kvinder med KOL⁷. Risikoen for kardiovaskulær event tidobles i de første 30 dage efter indlæggelse for en eksacerbation⁹, men selvom kardiovaskulær sygdom er mere almindelig hos mænd, er det en mere væsentlig bidragsyder til dødelighed hos kvinder¹⁰.

Symptombyrden adskiller sig også

Kvinder rapporterer højere niveauer af åndenød, er mere tilbøjelige til at have angst og depression og har dårligere fysisk formåen^11,12,13. Åndenød kan forårsage angst, der videre kan forårsage hyperventilation, der forværrer åndenøden. Det er således en ond spiral, der forværrer begge tilstande. Frygt for åndenød kan bidrage til at undgå fysisk aktivitet, hvilket fører til reduceret fysisk kapacitet og mere åndenød ved anstrengelse¹⁴.

Histologiske forskelle

Der er også histologiske forskelle ved KOL: Kvinder har en lavere grad af emfysem end mænd, men mere sygdom i de små luftveje med forsnævrede luftveje og fortykkede vægge¹². Årsagen til dette er ikke entydig, men kunne være relevant for graden af åndenød i den tilsvarende luftvejsobstruktion.

Hvad er der brug for i ligestillingen af mænd og kvinder i behandling af KOL?

Først og fremmest er det vigtigt at huske, at KOL ikke længere er en sygdom, der mest rammer mænd. Rygningens skadelige virkninger på lungekapaciteten, særligt hos kvinder, gør det endnu mere presserende at give mere støtte til at holde helt op med at ryge. Derudover kan følgende tiltag forbedre behandlingen:

• Spirometri: Jo tidligere diagnosen stilles, jo mere lungekapacitet kan reddes¹⁵. Foretag en spirometri på kvinder med luftvejsproblemer, selv på dem, der aldrig har røget.
• Patientuddannelse: Sundhedsstyrelsen anbefalede tidligere gruppebaseret, struktureret patientuddannelse i forbindelse med KOL-rehabilitering (Nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med KOL, 2018)¹⁶. Anbefalinger om patientuddannelse bør genindføres – særligt for kvinder, grundet sygdomsbyrden. Patientuddannelse omfatter f.eks. værktøjer til at tage kontrol over sin vejrtrækning. Patientuddannelse forbedrer livskvaliteten, reducerer dyspnø og øger den fysiske formåen.
• Personcentreret pleje: KOL er en sygdom, der har stor påvirkning på livskvaliteten, særligt for kvinder med KOL¹³. Anerkendelse og behandling af komorbiditet er en vigtig del af at få de rigtige interventioner på plads. Kvinder, der lever med KOL, har generelt en højere risiko for forværringer⁷, hvilket berettiger hyppigere overvågning og adgang til en klar behandlingsplan.

Ligebehandling betyder ikke nødvendigvis lige behandling, men kan opnås ved samme ret til pleje, der passer til den enkelte.

Referencer

1. Juel, K., Døssing, M., Hansen, E. F., Lange, P. Kronisk obstruktiv lungesygdom – en overset folkesygdom. Ugeskrift for læger. https://ugeskriftet.dk/videnskab/kronisk-obstruktiv-lungesygdom-en-overset-folkesygdom
   Rekvireret 20. februar 2024
2. Larsen, D. Døde efter dødsårsag og tid (2007-2021), Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL). Danmarks Statistik. Statistikbanken https://www.statistikbanken.dk/20014 Rekvireret 20. februar 2024
3. Gan, W.Q., Man, S.P., Postma, D.S. et al. Female smokers beyond the perimenopausal period are at increased risk of chronic obstructive pulmonary disease: a systematic review and meta-analysis. Respir Res 7, 52 (2006). https://doi.org/10.1186/1465-9921-7-52
4. Sørheim IC, Johannessen A, Gulsvik A, Bakke PS, Silverman EK, DeMeo DL. Gender differences in COPD: are women more susceptible to smoking effects than men? Thorax. 2010 Jun;65(6):480-5. doi: 10.1136/thx.2009.122002. PMID: 20522842; PMCID: PMC8191512.
5. Syamlal G, Doney B, Mazurek JM. Chronic Obstructive Pulmonary Disease Prevalence Among Adults Who Have Never Smoked, by Industry and Occupation – United States, 2013-2017. MMWR Morb Mortal Wkly Rep. 2019 Apr 5;68(13):303-307. doi: 10.15585/mmwr.mm6813a2. PMID: 30946736; PMCID: PMC6611472.
6. Prescott E, Bjerg AM, Andersen PK, Lange P, Vestbo J. Gender difference in smoking effects on lung function and risk of hospitalization for COPD: results from a Danish longitudinal population study. Eur Respir J. 1997;10(4):822-827.
7. Lisspers K, Larsson K, Janson C, et al. Gender differences among Swedish COPD patients: results from the ARCTIC, a real-world retrospective cohort study. NPJ Prim Care Respir Med. 2019;29(1):45. Published 2019 Dec 10. doi:10.1038/s41533-019-0157-3
8. Stallberg, B. et al. Management, morbidity and mortality of COPD during an 11-year period: an observational retrospective epidemiological register study in Sweden (PATHOS). Prim. Care Respir. J. 23, 38–45 (2014).
9. Kunisaki KM, Dransfield MT, Anderson JA, et al. Exacerbations of Chronic Obstructive Pulmonary Disease and Cardiac Events. A Post Hoc Cohort Analysis from the SUMMIT Randomized Clinical Trial. Am J Respir Crit Care Med. 2018;198(1):51-57. doi:10.1164/rccm.201711-2239OC
10. Sawalha S, Hedman L, Backman H, Stenfors N, Rönmark E, Lundbäck B, Lindberg A. The impact of comorbidities on mortality among men and women with COPD: report from the OLIN COPD study. Ther Adv Respir Dis. 2019 Jan-Dec;13:1753466619860058.
11. Perez TA, Castillo EG, Ancochea J, et al. Sex differences between women and men with COPD: A new analysis of the 3CIA study. Respir Med. 2020;171:106105. doi:10.1016/j.rmed.2020.106105
12. Martinez FJ, Curtis JL, Sciurba F, et al. Sex differences in severe pulmonary emphysema. Am J Respir Crit Care Med. 2007;176(3):243-252. doi:10.1164/rccm.200606-828OC
13. Di Marco F, Verga M, Reggente M, Maria Casanova F, Santus P, Blasi F, Allegra L, Centanni S. Anxiety and depression in COPD patients: The roles of gender and disease severity. Respir Med. 2006 Oct;100(10):1767-74. doi: 10.1016/j.rmed.2006.01.026. Epub 2006 Mar 13. PMID: 16531031. 
14. Hanania NA, O’Donnell DE. Activity-related dyspnea in chronic obstructive pulmonary disease: physical and psychological consequences, unmet needs, and future directions. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis. 2019 May 24;14:1127-1138. doi: 10.2147/COPD.S188141. PMID: 31213793; PMCID: PMC6538882.
15. GOLD Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease Report 2024; https://goldcopd.org/2024-gold-report/
16. Sundhedsstyrelsen. Nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) (2018)

SHARE