GINA offentliggør reviderede guidelines for behandling af astma

Reviderede guidelines fra GINA – 2026

I forbindelse med Verdens Astmadag den 5. maj har GINA offentliggjort den årlige opdatering af deres globale strategi for håndtering af astma. GINA (Global Initiative for Asthma) er en organisation, der arbejder for evidensbaseret rådgivning om astma.

Den nye 2026-opdatering af GINAs guidelines for behandling af astma blev præsenteret ved en paneldebat arrangeret i samarbejde med European Respiratory Society.

Her får du en opsummering af de hovedpointer i paneldebatten, der omhandlede voksne med astma.

Stil diagnosen

Stor sandsynlighed for astma

Der er med stor sandsynlighed tale om astma, hvis symptomerne:

• varierer over tid
• er værst om natten
• udløses af fysisk aktivitet (og forværres efter aktiviteten), latter, allergener og kold luft samt virusinfektioner.

Mindre sandsynlighed for astma

Der er mindre sandsynlighed for, at der er tale om astma, hvis symptomerne inkluderer:

• konstant slimproduktion
• åndenød med svimmelhed
• brystsmerter
• åndenød ved træning med larmende indånding
• hvæsende vejrtrækning

Variabel ekspiratorisk luftvejsobstruktion er et kardinalsymptom ved astma. Det betyder, at lungefunktionen i perioder kan fremstå normal, og derfor vil en tilfældig beta-2-reversabilitetstest ofte ikke vise noget.

I 2022 blev der foreslået nye kriterier for respons (mindst 10 % af forventet værdi), hvilket har vist sig at føre til underdiagnosticering, især hos yngre mænd. Derfor anbefales fortsat 2005 ERS/ATS-kriteriet om en stigning i FEV1 (forceret ekspiratorisk volumen i første sekund) på mindst 12 % og >200 ml efter inhalation av beta-2-agonist. Bemærk, at softwaren i visse spirometre kan anvende ERS/ATS-kriterierne fra 2022.

Vurder – juster – evaluer

Astma er både en heterogen og varierende sygdom, hvilket kræver individuel vurdering og behandling samt regelmæssig opfølgning. Hvert GINA flowchart indeholder både en påmindelse om, at behandlingen skal følges op, samt en vejledning til vurdering af sværhedsgraden (mild, moderat, svær og livstruende).

• Symptomlindring skal omfatte ICS uanset astmaens sværhedsgrad
  GINA anbefaler, at ICS/formoterol (i samme inhalator) anvendes til anfaldsmedicinering og vedligeholdelsesbehandling i alle behandlingsfaser.

Ved trin 2 ikke er muligt, og man er sikker på, at patienten tager sit inhalationskortison) anbefales lavdosis ICS-SABA som symptomlindring. Nye data tyder på, at patienter, der ikke er i vedligeholdelsesbehandling, bør anvende lavdosis ICS-SABA og ikke blot SABA til symptomlindring, da kombinationen af ICS og SABA halverer den årlige risiko for alvorlige eksacerbationer.

• For en sikkerheds skyld: Ryst alle sprayinhalatorer
  Det blev flere gange understreget, at sprayinhalatorer med suspension skal rystes umiddelbart før brug. Selv en forsinkelse på blot 30 sekunder kan føre til uensartet dosering (høj dosis i de første inhalationer og lav dosis i de sidste). Selvom dette fænomen ikke gælder for inhalationsspray med opløsning, foreslår GINA, at man (af pædagogiske årsager) ryster alle sprayinhalatorer umiddelbart før brug.

• Derfor er monoterapi med SABA ikke patientsikkert
  Personer, der tilsyneladende har mild astma, kan også rammes af alvorlige og livstruende eksacerbationer. Regelmæssig brug af SABA i et par uger medførte øget hyperreaktivitet i luftvejene, forstærkede allergiske reaktioner, forhøjede eosinofiltal og nedsat effekt af bronkodilatatorer.
  Overforbrug af SABA er forbundet med flere eksacerbationer og højere dødelighed. Selv helt ned til 4-5 perorale kortisonkure i løbet af et liv øger den kumulative risiko for en række sygdomme, herunder osteoporose, diabetes og hjertesvigt. En patient, der startes op i behandling med udelukkende SABA, vil opfatte SABA som den primære behandling, og vil som resultat heraf i mindre grad anvende ICS på bekostning af brugen af ICS.

En mere konservativ anvendelse af SABA anbefales ved akutte anfald, da overforbrug kan bidrage til hyperventilation (pga. mælkesyreacidose), hvilket kan misfortolkes som forværret astma. Yderligere SABA-doser kan i de tilfælde forværre tilstanden.

Akut astma og eksacerbationer

En væsentlig ændring i GINAs retningslinjer er de nye flowcharts til vurdering, behandling og opfølgning af patienter med eksacerbationer eller akut astma. Flowchartsene er opdelt i primærsektoren og akutsektoren.

Anamnesen er vigtig, både for at overveje differentialdiagnoser og for at finde tegn på risiko for akut astmadød (gentagne akutbesøg, nylig hospitalsindlæggelse, ingen anvendelse af ICS, højt SABA-forbrug, fødevareallergi, tidligere intubation ved astma).

Sørg for at bekræfte og dokumentere diagnosen astma ved at måle lungefunktionen før og efter bronkodilatation. En forværring indikerer også et behov for at revidere astmabehandlingen.

Svær astma

Svær astma er ikke det samme som ukontrolleret astma eller astma, der er svær at behandle (som kan skyldes fejldiagnose, komorbiditeter eller forkert teknik).

Svær astma er defineret som astma, hvor patienten oplever symptomer på trods af maksimal behandling, herunder forebyggelsesbehandling og håndtering af øvrige faktorer, der kan påvirke sygdomskontrol. Svær astma kan også være sværere at kontrollere med kortikosteroider.

• Tilføjelse af LAMA – beskrivelsen af evidensgrundlaget er opdateret, fordi tredobbelt behandling med ICS-LABA-LAMA har vist sig at reducere risikoen for alvorlige eksacerbationer, også for personer uden tidligere eksacerbationer.
• Biologiske lægemidler – erfaringen med brugen af biologiske lægemidler har givet et bedre beslutningsgrundlag for at vælge det rigtige præparat til den rigtige patient. En yderligere tabel giver vejledning ved forskellige komorbiditeter.

Behandling af komorbiditeter
Forebyggelse af infektioner, ikke mindst gennem vaccination og vægttab, blev fremhævet som to vigtige tiltag for at mindske sygdomsbyrden.

SHARE