Forlader Chiesis hjemmeside...

Chiesi er ikke ansvarlig for information på eksterne hjemmesider.

Vil du fortsætte til ekstern hjemmeside?

Ja Nej

Verdens årlige KOL-dag

Verdens KOL-dag markeres den 19. november af Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD). Årets tema er besværet vejrtrækning – tænk KOL – et tema, der skal sætte fokus på den store underdiagnosticering af sygdommen.

Selvom KOL både kan forebygges og behandles, er sygdommen den hyppigste dødsårsag i Danmark. Mange danskere med KOL ved ikke selv, at de har sygdommen, da de endnu ikke har fået en diagnose – også selvom de har symptomer. 

Hvor mange mangler at blive diagnosticeret med KOL? 1-3

Mellem 110.000 og 130.000 danskere er i medicinsk behandling for KOL. Men epidemiologiske studier antyder, at omkring 400.000 danskere faktisk har sygdommen.

Det betyder, at cirka 270.000 danskere lever med KOL uden at have fået stillet diagnosen.

KOL udvikler sig gradvist, hvilket kan være medvirkende til, at mange får stillet diagnosen sent. I de tilfælde er der ofte allerede sket uoprettelige skader på lungerne.

Danmark er det land i Vesteuropa, hvor flest har KOL – og hvor flest dør af sygdommen. KOL er desuden den hyppigste enkeltårsag til indlæggelser i Danmark.1 

Med en KOL-diagnose får patienterne mulighed for at få adgang til værktøjer og behandling, der kan være med til at fastholde livskvaliteten og mindske både sygdomsbyrden og sundhedsudgifterne. Det er til gavn for både patienterne og samfundet.

Besværet vejrtrækning? Tænk KOL.

17550-10.11.2025